Benjagroup

fredag den 29. februar 2008

Musila Island


I går var vi en tur på Musila Island sammen med Tomas, Tuja, Edel og 2 piger som arbejder ude på et hjem for handikappede. Øen ligger ud for Bukoba og beboes af fiskere og deres familier. Tilsyneladende kommer der ikke så turister, så de var meget interesserede i os. Vi besteg et lille bjerg, med en hale af børn efter os .. meget hyggeligt :) Børnene var meget interesserede i Tujas kamera så hun måtte tage billeder af dem alle sammen.
Inden vi tog til øen nåede jeg lige at lave et stort hul i Tomas og Tujas have .. og ligge lidt musten ned - så mangler der bare lidt kul og så er der en grill :)

Etiketter: ,

torsdag den 28. februar 2008

Hverdag i Bukoba

I denne uge er vi med på arbejde. Linda var med Tuja ude på skolen et par dage og fik hilst på børnene :) de synes det er meget spændende med en wazungu i klassen.
Jeg er med Tomas og sidder lige nu på hans kontor - lille, men hyggeligt :) I mandags var vi ude på en husholdningsskole for at servicere computerene - de skulle lige opdateres og sees efter. Jeg ved ikke om det er standardmåden at kommunikere med IT afdelingen, - men på mange af maskinerne stod der en besked som på billedet ... måske vi skulle indføre det på Systematic ;)
På vej hjem kom vi lige forbi et lille vandfald som Roger -Tomas' kollega - gerne ville se... ser det ikke godt ud ?


Tiden går alt for hurtigt - vi rejser allerede videre på lørdag, hvor vi tager et lille fly til Mwanza og så videre til Arusha. Her har vi 2 over- natninger inden vi skal på 5 dages safari i næste uge, hvor vi nok ikke får skrevet så meget på bloggen ;) men jeg håber vi kan få lagt lidt billeder ind fra turen når vi kommer tilbage til Arusha.
/Benjamin

Etiketter: ,

søndag den 24. februar 2008

Rubondo Island

Torsdag ankom 5 stk. voluntører til Bukoba fra Danmark via Entebbe. De 4 havde ikke fået deres baggage, og de havde misset den første bus til Bukoba, så de havde måttet tage en ekstra overnatning i Kampala, inden turen kunne gå videre. Vi hentede dem ved bussen, fik den vist det lokale marked og købt ris, grøntsager mv., så de kunne klare sig lidt.

Fredag morgen kl. ca. 8.30 kørte vi mod Rubondo Island, en lille køretur på 2½ time - en stor del af vejen er ikke asfalteret, så det var noget af en rystesammentur vi kom afsted på :)

Det var planen, at der skulle komme en mand med en båd og hente os i Maganza kl. 11, meeeen nu er det jo Afrika, så der var ikke nogen båd til at hente os... Tomas ringede til turisbureauet her i Bukoba, hvor turen var booket, for at prøve at få lidt fart i tingene. "han er lige på vej"... ja ja... Som de eneste wazungus på hele stranden sad vi og ventede i omkring 1½ time, hvorefter der en mand med et gevær ankom i en lille båd. Vi fik læsset baggagen ombord, mens Tomas fik parkeret bilen.

Fredag eftermiddag gik med en rask lille gåtur til hostlet på øen, som en hollænder er manager af, og planlægge en bådsafari lørdag samt en walking safari søndag morgen. Aftensmaden - oksemørbrad og kartofler - blev tilberedt delvist på gasblus og delvist på bål, og nydt i fuldedrag sammen med et glas rødvin.

Lørdag morgen kl. 9 (ca.) tog vi på bådsafari. Vi måtte dog lige tilbage og skifte en slangte til benzintilførslen, da bådmotoren havde en lidt dum tendens til at gå ud, når guiden satte farten ned... Måske knapt så smart, når nogle af de dyr vi sejede rundt og så på var flodheste og senere krokodiller. Det var en rigtig god tur, hvor vi så en hel masse fugle - særligt fiske ørne og "king fishers" (På dansk isfugle, der var bare rigtigt mange flere arter end hjemme i Danmark) Vi sejlede ind i en lille vig, hvor der lå ca. 14 kæmpe store krokodiller og gloede olmt på os. Efter en kort frokost og en gåtur, hvor det var meningen vi skulle se nogle aber, gik turen tilbage til lejren, hvor vi fik os en lille lur inden vi gik i gang med aftensmaden.

Søndag morgen skulle vi på gå-safari, hvilket dog var en lidt begrænset succes, da det var temmeligt få dyr vi fik set. Men det var nu alligevel en hyggelig lille tur på 3 timer vi tilbragte i skoven.

Omkring middagstid gik turen tilbage mod fastlandet - vi ventede dog lige en lille time på båden igen... undskyldningen gik på. at der var opdaget nogle krybskytter på øen, der lige skulle fanges først.
Så gik turen igen den lange og bumpede vej tilbage mod Bukoba...

Etiketter: ,

onsdag den 20. februar 2008

Så ankom vi til Bukoba

Vi landede planmæssigt i Entebbe International airport - og de slap os endda igennem Immigration Control, selv om manden så lidt mistænkeligt på os :)
Tuja og Tomas tog imod med vand og bananer, så alt var "happy days" og så kørte vi op til Kampala, hvor vi overnattede to gange inden turen gik sydpå til Bukoba i Tanzania.
Dagen efter (i mandags) var vi ude og se Kasubi Tombs - hvor kongerne af Uganda ligger begravet - Det var underholdende og lærerrigt - faktisk fik vi en lille historielektion af guiden som kunne fortælle en masse om kongerne.
Senere på dagen var vi ude og se hvor Nilen løber ud fra Victoria Søen. Med det som baggrundsbillede spiste vi en let frokost og fik taget nogle billeder ;)

Tirsdag tog vi fra Kampala, men inden da var vi rundt i flere supermarkeder og hos et par slagtere - den ene udlært i Roskilde ;) - der skulle købes forsyninger med til venner og bekendte.
På vejen tilbage gjorde vi stop ved Ækvator, hvor vi spiste den medbragte frokost fra slageren og fik os en kold sodavand, hvorefter vi bumpede videre mod Bukoba, som vi nåede hen under aften.

Idag (onsdag) har vi været på markedet og Linda fik udvalgt noget stof til en nederdel og bluse, som nu er ved at blive syet af Tuja's fundi. Stoffet fik hun billigt - 5 meter for 115 kr - og at få det syet koster 43 !! Vi var også forbi det lokale turistbureau for at få helt styr på vores tur til Rubondo Island, som vi tager afsted til på fredag morgen og kommer tilbage fra søndag aften.
Vi nåede også forbi ELTC hotellet, hvor vi mødte Solveig og Erik - som også er udstationerede. De kunne fortælle en masse godt om Rubondo, så vi glæder os meget til at komme derud.
Dagen startede forresten med et ordentligt stormvejr, der væltede otte af Tomas og Tuja's bananpalmer! - Vi håber på lidt bedre vejr i morgen.
/Benjamin og Linda

Etiketter: ,

onsdag den 13. februar 2008

Afrika Ekspeditionen

Ja, så skal vi snart afsted til Tanzania - kun 2 arbejdsdage tilbage :)
Undervejs vil vi forsøge at opdatere denne blog med lidt billeder og hvad vi nu ellers finder på.

Rejseplanen:

Vi flyver til Uganda søndag d. 17. feb. Her bliver vi hentet af Tomas og Tuja og lidt tid i Uganda kører vi sydpå til Bukoba i Tanzania. Her skal vi bo hos Tomas og Tuja i ca. 14 dage :) - og så skal vi på opdagelsesrejse på Rubondo Island ude mit i Victoriasøen!

Den 1. marts flyver vi til Kilimanjaro via Mwanza. Fra lufthanven kører vi ... på en eller anden måde... til Arusha hvor vi skal bo på Turist Hotel i 2 dage.
Herefter skal vi på en 5 dages Safari til Lake Manyara, Ngorongoro og Serengeti. Vi slutter tilbage i Arusha, hvor vi lige har en enkelt overnatning, inden vi flyver til Zanzibar.

På Zanzibar er vi 3 dage i Stone Town og godt 3 dage ved stranden et sted.
Hvis alt går som planen ... så rejser vi fra Zanzibar den 14. marts og efter et stop i Nairobi og Amsterdam så er vi i Billund den 15. marts.

Fuld Stop.

Etiketter: ,