Benjagroup

søndag den 24. februar 2008

Rubondo Island

Torsdag ankom 5 stk. voluntører til Bukoba fra Danmark via Entebbe. De 4 havde ikke fået deres baggage, og de havde misset den første bus til Bukoba, så de havde måttet tage en ekstra overnatning i Kampala, inden turen kunne gå videre. Vi hentede dem ved bussen, fik den vist det lokale marked og købt ris, grøntsager mv., så de kunne klare sig lidt.

Fredag morgen kl. ca. 8.30 kørte vi mod Rubondo Island, en lille køretur på 2½ time - en stor del af vejen er ikke asfalteret, så det var noget af en rystesammentur vi kom afsted på :)

Det var planen, at der skulle komme en mand med en båd og hente os i Maganza kl. 11, meeeen nu er det jo Afrika, så der var ikke nogen båd til at hente os... Tomas ringede til turisbureauet her i Bukoba, hvor turen var booket, for at prøve at få lidt fart i tingene. "han er lige på vej"... ja ja... Som de eneste wazungus på hele stranden sad vi og ventede i omkring 1½ time, hvorefter der en mand med et gevær ankom i en lille båd. Vi fik læsset baggagen ombord, mens Tomas fik parkeret bilen.

Fredag eftermiddag gik med en rask lille gåtur til hostlet på øen, som en hollænder er manager af, og planlægge en bådsafari lørdag samt en walking safari søndag morgen. Aftensmaden - oksemørbrad og kartofler - blev tilberedt delvist på gasblus og delvist på bål, og nydt i fuldedrag sammen med et glas rødvin.

Lørdag morgen kl. 9 (ca.) tog vi på bådsafari. Vi måtte dog lige tilbage og skifte en slangte til benzintilførslen, da bådmotoren havde en lidt dum tendens til at gå ud, når guiden satte farten ned... Måske knapt så smart, når nogle af de dyr vi sejede rundt og så på var flodheste og senere krokodiller. Det var en rigtig god tur, hvor vi så en hel masse fugle - særligt fiske ørne og "king fishers" (På dansk isfugle, der var bare rigtigt mange flere arter end hjemme i Danmark) Vi sejlede ind i en lille vig, hvor der lå ca. 14 kæmpe store krokodiller og gloede olmt på os. Efter en kort frokost og en gåtur, hvor det var meningen vi skulle se nogle aber, gik turen tilbage til lejren, hvor vi fik os en lille lur inden vi gik i gang med aftensmaden.

Søndag morgen skulle vi på gå-safari, hvilket dog var en lidt begrænset succes, da det var temmeligt få dyr vi fik set. Men det var nu alligevel en hyggelig lille tur på 3 timer vi tilbragte i skoven.

Omkring middagstid gik turen tilbage mod fastlandet - vi ventede dog lige en lille time på båden igen... undskyldningen gik på. at der var opdaget nogle krybskytter på øen, der lige skulle fanges først.
Så gik turen igen den lange og bumpede vej tilbage mod Bukoba...

Etiketter: ,

3 kommentarer:

Klokken 24. februar 2008 kl. 21.19 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej Linda og Benjamin.
Det ser ud som om I virkelig oplever meget spændende (næsten for spændende).Alt vel til jer. Mange hilsner også fra farmor og farfar - og selvfølgelig Lone.
Mange knus Mor og far i Moselund.

 
Klokken 25. februar 2008 kl. 16.58 , Anonymous Anonym sagde ...

jeg håber det er fordi der er zoom på kameraet... den ser ret sulten ud den kroko der :) dejligt at følge med i jeres skønne ferie

Knus

Henriette

 
Klokken 27. februar 2008 kl. 15.23 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej i to skønne rejsende - sikke fantastiske billeder, som at være der selv dog uden lyd og lugte:)eller not. Meget spændende at følge Jer. Vi taler om Jer hver dag her på arbejde. Og mange kommer og spørger om vi har hørt fra Jer. Nej nej, siger vi - kig i bloggen:)Fortsæt forhåbentlig i god behold Jeres fantastiske voyage og kom sikkert hjem. P.s. Foruden nyt tøj Linda, fik du så også en ny krokodilleskindstaske:) De største krammer fra Helle

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start