Benjagroup

lørdag den 8. marts 2008

Safari

Efter næsten 14 dage i fredelige Bukoba, kom vi til Arusha. Flyveturen gik fint, i Kilimanjaro mødte vi en amerikaner, Nancy, der bor i Arusha. Hun var så venlig at give os et lift ind til byen, dejligt.

Arusha er helt anderledes end Bukoba; man kan ikke gå 2 skridt uden at der kommer en afrikaner og vil sælge et eller andet, have penge eller arrangere vores safari. Heldigvis var den jo arrangeret hjemmefra, så vi kan bare sige nej til alt hvad de tilbyder os.

Mandag morgen blev vi hentet af Arunga Expeditions og så gik turen ellers mod Lake Manyara sammen med Thomas (frankrig) og Rhoda (Tyskland), vores kok Albert og vores guide Sadi.
Vi nåede et aften-gamedrive rundt om søen og så elefanter, giraffer, en masse aber og endnu flere flamingoer. Natten blev tilbragt i et meget lille to-dværgstelt ;) Dagen efter kørte vi igennem Ngorogoro til Serengeti. Vi var 2 dage på Serengeti, om natten sov vi på et campsite inden i parken og kunne høre hyænerne hyle lige i nærheden. Faktisk lød det mest som om de stod lige uden for teltet!!!
Vi var så heldige at se 3 leoparder, en masse løver - også en hanløve!!! - en masse maasai giraffer og elefanter. På et tidspunkt kørte vi mellem ca. 50 elefanter. Vi opholdt os blandt dem i omkring 15 minutter, indtil de blev lidt utilfredse med os og begyndte at løbe efter bilen. Så sagde Sadi (guiden) "Danger from elefant" og mente vi skulle køre. Vi var HELT enige! :)

Torsdag, efter et morgen gamedrive, kørte vi tilbage til Ngorogoro, hvor vi boede på Simba Camp. Omkring 10 zebraer gik og græssede mellem teltene, om kom ret tæt på os.
Natten til fredag, blev vi begge desværre syge. Så var der temmelig langt fra telt til toilet - særligt når man kan høre hyænerne hyle udenfor!!! Heldigvis var der dog kun zebraer på campsitet, og de flyttede sig gerne når vi kom slingrende. Fredag morgen var vi stadig ret dårlige og besluttede at droppe gamedrivet nede i Ngorogoro kratret. Det må vi jo så have til gode til en anden gang :(
Fredag eftermiddag kørte vi den lange vej tilbage til Arusha og storbyens larm. Det var dejligt at få et langt varmt bad og en "god" seng at sove i!

Lige nu sidder vi på en internet cafe og venter på at tiden skal gå, så vi kan komme med flyveren til Zanzibar. Tænk, at vi snart skal tilbage til kolde DK, og at vi allerede har været her i 3 uger! Tiden er godt nok bare fløjet afsted!

/Benjamin og Linda

Etiketter: ,

5 kommentarer:

Klokken 8. marts 2008 kl. 14.57 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej Benja og Linda.
Den ser da meget fredelig ud, den elefant - men det var måske før flokken blev træt af Jer turister.
Vi glæder os til at se endnu flere billeder, når I kommer hjem.
Godt at I er kommet til hægterne, så I forhåbentlig kan nyde Jeres sidste uge.
Knus fra Preben og Mor.

 
Klokken 10. marts 2008 kl. 10.08 , Anonymous Anonym sagde ...

Kære Linda og Benja. Pyha for en tur. Jamen det er overvældende, at både se disse fantastiske billeder og høre Jeres historie. Vi har lige - her til morgen - talt om at I snart er tilbage i DK, og jo, tiden er fløjet afsted, og jo, vejret er meget ustabilt - desværre. Håber I er friske igen til at nyde Jeres sidste uge i Afrika. Huggies fra Helle R. Alhof

 
Klokken 2. april 2009 kl. 15.15 , Anonymous Anonym sagde ...

Hej Benjamin og Linda

Super fed tur ser det ud til.

Er selv i gang med at planlægge noget tilsvarende og tænkte på, hvordan jeres oplevelse med Arunga Ezpeditions var?

Mange hilsner

Tomas

 
Klokken 2. april 2009 kl. 16.05 , Blogger colaps sagde ...

Vi havde booket selve safarituren hjemmefra igennem Jysk Rejsebureau. Så vi vidste ikke hvad det lokale selskab hed. Arunga Expeditions var OK - det var self. ret primitivt at sove i det lille spidstelt men det gik. Guiden var go til at spotte dyr så vi fik set en del.
Hvis du har go tid i Arusha, så kan du også prøve at arrangere det dernede - der er mange selskaber, men du skal gøre dit forabejde godt for at være sikker på at vælge en arrangør som er til at stole på :)

 
Klokken 2. april 2009 kl. 21.36 , Anonymous Anonym sagde ...

Ok - lyder super.

I var ikke på Kilimanjaro?

/Tomas

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start